En simpel ide fra 1700-tallet styrer dit sexliv: Næste generation vil grine af dig

Kærlighed og lyst har altid været en del af menneskelivet, men måden vi har talt om og udlevet dem på, har ændret sig markant gennem tiden.

Historien er fyldt med både skjult skam og åbenlys nydelse, og ifølge historikeren Asser Amdisen er det tydeligt, at synet på sex har bevæget sig i takt med samfundets udvikling.

I DR-podcasten ’Ramt af kærlighed’ fortæller Amdisen, hvordan moral og begær har danset tæt med religion, magt og politik gennem århundrederne.

Han peger på, at homoseksualitet var almindeligt blandt mænd i antikkens Grækenland og Rom, men at det i Danmark så sent som i 1981 stadig blev betragtet som en sygdom.

I middelalderen kom kærlighedsidealet fra ridderromaner og folkeviser, hvor kvinder ventede i tårne, mens mænd kæmpede for deres gunst.

Ifølge Amdisen har denne grundformel præget vores forestilling om kærlighed og forhold helt op til nutiden.

Næste generation griner

Et vendepunkt opstod i 1700-tallet, da den schweiziske filosof Jean-Jacques Rousseau med romanen Julie forenede kærlighed, begær og ægteskab i ét ideal.

Dronning Caroline Mathilde blev inspireret af tankerne, og hendes forhold til livlægen Johann Friedrich Struensee blev et af de mest omtalte forsøg på at leve efter Rousseaus idéer.

Forholdet fandt sted på Hirschholm Slot, hvor hun forsøgte at skabe et liv bygget på både lyst og kærlighed.

Amdisen mener, at vi stadig lever i skyggen af Rousseaus tanker, selvom tiden igen er ved at ændre sig.

“For os er det jo så grundlæggende. Det er jo det, hele hejset går ud på. Men det er faktisk der, det begynder,” siger han.

Han peger på, at hver generation tror, den har fundet den endelige sandhed om kærlighed og sex – indtil næste generation griner og begynder forfra.