Er I klar, piger: Christian Bitz er blevet single

Skrevet af Lotte Gyldenvang

25/09/2014

Mest læste i dag

37-årig Christian Bitz er ved at blive skilt fra sin kone, stylist Christine Sonne-Schmidt. Parret er bosiddende i Charlottenlund og har to døtre, 9-årige Filippa Bianca på 6 år.  

- Jeg skal skilles. Mange har måske kigget på mig og set mig som perfekt, men jeg har også nogle ridser i lakken. Selvom jeg har set meget perfekt ud i mange år og er på tv, så er mit liv langt fra perfekt, og det har nogle konsekvenser, når man arbejder meget, siger Christian Bitz til BT.

Christian Bitz er ernæringsekspert, forfatter, debattør og tidligere fotomodel. Han er kendt fra sin medvirken i Go Morgen Danmark samt DR-programmerne 'Bitz og Frisk' og 'Madmagasinet’.
Han har netop i dag udgivet en bog om en realistisk tilgang til sundhed, hvor det perfekte ikke behøver være slutresultatet. Bogens titel er “Uperfekt”.
Da bogens titel blev besluttet, var der dog ingen tegn på en skilsmisse. Trods udgivelsen af sin nye bog, har forfatteren travlt med at tage sig af sine to døtre.

- Jeg er rigtig ked af det over skilsmissen, og det er pissehårdt, men det handler bare om at få børnene bedst muligt igennem det. Så der er fuld fokus på dem, og så må vi andre være voksne mennesker og komme igennem det, siger tv-værten til BT.