Et bid fra dette insekt gør dig til vegetar

Det lyder måske som en dårlig efterligning af Spiderman, men den er altså tilsyneladende god nok: Hundredvis af  amerikanere er blevet allergiske over for rødt kød efter at være blevet bidt af en bestemt type skovflåt.

Det skriver NBC News.

Det er nogle år siden, at forskerne opdagede den lille flåt, der har fået tilnavnet ‘lone star tick’ (enlig stjerne-flåt, red.),  opkaldt efter den barbecue-elskende stat Texas.

Men det er først for nylig, at en lang række læger i USA har kædet en lang række tilfælde af nyudviklet kødallergi sammen med det blodsugende skadedyr.

Flere er blevet akut indlagt efter eksempelvis at have spist en burger, eller, i et enkelt tilfælde, en chokoladebar, der indeholder ko-fedt.

- Hvorfor skulle man også tro, at man var allergisk over for kød, når man har spist det hele livet? spørger allergi-ekspert Erin McGintee retorisk. Til NBC News fortæller hun, at hun har set over 200 sager om nyudviklet allergi over for rødt kød i forbindelse med flåtbid.

- Det er meget mærkeligt. Det går imod alt, hvad jeg nogensinde har lært som allergolog, siger hun.

‘Enlig stjerne’-skovflåten er bærer af alpha-gal; en sukkerart, der findes i rødt kød. Sukkerarten er harmløs, når den indtages gennem eksempelvis bøf eller svinekød. Men når man får det ind i kroppen via et flåtbid, slår immunsystemet over i højeste beredskab - og skaber en alvorlig allergisk reaktion, som kan være dødelig.

Symptomerne er kløen og svie, og man risikerer at hæve i halsen.

Enlig stjerne-flåten er steget i antal de sidste 300 år, og trives i store dele af USA.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip