EU efterforsker Philips og Samsung for konkurrencebrud

Skrevet af admin

06/12/2013

Dagens topnyheder

Philips og Samsung har haft uanmeldt besøg af inspektører fra EU-Kommissionen, som efterforsker de to elektronikgiganter for brud på de europæiske konkurrenceregler.

De to selskaber bekræfter ifølge Reuters, at inspektører har udført en razzia mod dem.

Samsung og Philips siger, at de "samarbejder fuldt ud" med inspektørerne fra EU.

Kommissionen har bekræftet, at EU-inspektører torsdag har udført razziaer mod adskillige virksomheder, der arbejder med produktion og salg af elektronik.

Undersøgelsen skyldes en mistanke om, at virksomhederne har arbejdet sammen for at begrænse salget af nogle produkter på nettet for at presse priserne i vejret.

Philips er en hollandsk elektronikproducent med hovedkvarter i Amsterdam, mens Samsung er sydkoreansk med hovedkvarter i Seoul.

Samsung, som producerer blandt andet mobiltelefoner og tv-apparater, har deres europæiske hovedkvarterer i London og i hollandske Delft.

/ritzau/