Få oversigten: Her kører IC4 og IC2

Skrevet af admin

03/04/2014

Dagens topnyheder

* Der er nye problemer med IC4-togene, som i tre tilfælde har oplevet brud på aksellejerne. Senest har også et IC2-tog oplevet et lignende problem.

* Hverken DSB eller Trafikstyrelsen har indtil videre fundet det nødvendigt at tage togene ud af drift, og derfor kører de fortsat på disse strækninger:

* IC4 betjener samtlige afgange mellem Esbjerg og Aarhus, ligesom togene kører mellem Aarhus og Aalborg og Frederikshavn.

* Toget bruges også som et særligt lyntog, det såkaldte X-lyn, som på hverdage kører mellem København og Aarhus med få stop undervejs.

* I Nordjylland kører IC4 på strækningen Aalborg-Frederikshavn og Aalborg Nærbane, som kører mellem Skørping og Lindholm.

* Endelig bruges toget som et særligt pendlertog med få stop mellem København og Slagelse.

* I alt indgår der 23 tog i DSB's driftspulje, hvoraf de 19 er i reel drift. De resterende 59 IC4-tog er ikke i drift på nuværende tidspunkt.

* IC2 bruges kun i meget begrænset omfang på strækningerne mellem Vejle, Fredericia og Kolding samt mellem Odense og Fredericia.

Kilde: Trafikstyrelsen og DSB

/ritzau/