Lige nu læser andre
OPDATERET: Jonas Thor er i dag blevet anholdt af en patrulje fra Østjyllands Politi. Anholdelsen skete på Silkeborgvej i Brabrand
23-årige Jonas Thor sad varetægtsfængslet i en sag om et brutalt overfald i Ebeltoft 23. marts, hvor tre unge mænd blev opsøgt i en lejlighed og tævet. En af dem blev stukket med en kniv.
Søndag kl. 16.35 forcerede han fængselsmuren og stak af. Han er sidst set i Brødregade i Randers kort efter flugten.
Læs også: Efterlysning: Fange flygtet – prøv ikke at tilbageholde ham
Læs også
Siden har politiet fået forsvindende få tip.
– Der var én, som mente at have set ham, men det viste sig, at der ikke var noget i det, fortæller politikommissær Thomas Hinge fra Østjyllands Politi.
Politiet vil derfor fortsat gerne høre fra vidner.
Læs også: Maskerede mænd tæver unge og stikker med kniv
Beskrivelsen af Jonas Thor lyder: dansk mand, 180 cm høj, spinkel af bygning, blå øjne (skeler), lysblond hår (langt på toppen, siderne maskineklippet). Han er iført sort langærmet trøje med hvid t-shirt under, blå cowboybukser og sorte sko.
Østjyllands Politi vurderer, at Jonas Thor ikke er farlig, men ordensmagten anbefaler, at man straks kontakter politiet, hvis man ser fangen – i stedet for at pågribe ham selv.
Følg Dagens.dk på Facebook – klik her og vær med
Se billedet i stor størrelse: