FAKTA: Ældre ser mest positivt på tyskere

Skrevet af admin

07/04/2015

Dagens topnyheder

Den 9. april er det 75 år siden Tyskland besatte Danmark. I den anledning har Voxmeter spurgt 1000 danskere om deres syn på den tyske befolkning.

* 70 procent er overvejende positive. Det er de ældste, der er mest positive. 78 procent af de adspurgte over 70 er positive, mens det gælder for 58 procent af de 18 til 29-årige.

* Gennemsnitlig for alle aldersgrupper gælder det, at 30 procent er mere positive i dag, end de var tidligere.

* 70 procent tænker ikke på besættelsen, når de tænker på Tyskland.

* Knap tre procent har et negativt syn.

* I 1967 viste en måling fra Gallup, at 61 procent havde et venligt syn på det tyske folk. Otte procent havde et uvenligt.

* En lignende måling viste i 1947, at 40 procent havde et venligt syn og 32 procent et uvenligt.

* Danmark var besat af Tyskland fra 1940 til 1945.

Kilder: Voxmeter.

/ritzau/