FAKTA: Danmarks mange første gange i Eurovision

Skrevet af admin

10/05/2014

Dagens topnyheder

* Første flop: 1956. Første år med Eurovision fik Danmark ikke fik lov at deltage, fordi tilmeldingen kom for sent.

* Første deltagelse: 1957 med "Skibet skal sejle i nat", sunget af Birthe Wilke og Gustav Winckler. Sangen blev nummer tre ved Eurovision i Vesttyskland.

* Første sejr: 1963 med sangen "Dansevise" fremført af Grethe og Jørgen Ingmann ved Eurovision, der det år for anden gang fandt sted i den britiske hovedstad, London.

Derefter har Danmark vundet med "Fly on the Wings of Love", fremført af Brødrene Olsen i 2000 og "Only Teardrops" med Emmelie de Forest i 2013.

* Første andenplads: 2001 "Never Ever Let You Go" med Rollo & King ved Eurovision i Parken i København.

* Første bundplacering: 2002 med "Tell Me Who You Are" sunget af Malene Mortensen ved Eurovision i Estland. Sangen var desuden Danmarks første bidrag på engelsk.

* Første kvindelige kommentator: 1991 tv-vært og redaktionschef Camilla Miehe-Renard ved Eurovision i Italien. Hun er sammen med tv- og radioværten Mads Vangsø den eneste, der kun har fået lov til at kommentere Eurovision én gang.

* Første rekordstore show i Danmark: Eurovision 2014 i B&W Hallerne på Refshaleøen i København forventes at slå seerrekorden, der indtil videre er 170 millioner seere, når showet for første gang transmitteres på kinesisk tv.

De to tidligere Eurovision-finaler på dansk jord foregik i Tivolis Koncertsal i 1964 og Parken i 2001.

/ritzau/