FAKTA: Derfor arrangerer Røde Kors folkemøder

admin

|

23/02/2015

Dagens topnyheder

Mandag aften har Røde Kors arrangeret det første af fire humanitære folkemøder, der handler om, hvordan man fra dansk side bedst muligt tager i mod flygtninge.

Det her er baggrunden for folkemøderne:

* Flere end 50 millioner mennesker er på flugt fra eksempelvis krig. Flere tusinder af disse søger tilflugt i Danmark.

* I 2015 ventes landets kommuner at skulle fordele 12.000 flygtninge imellem sig. Til sammenligning skulle der i 2014 fordeles 6083.

* Sammen med flygtninge, frivillige og eksperter fra alle dele af landet vil Røde Kors på en række humanitære folkemøder diskutere udfordringer og skabe nye initiativer til gavn for flygtninge.

* Målet med folkemøderne er en bred dialog, der skal give inspiration til nye løsninger og anbefalinger til, hvordan vi håndterer den globale flygtningekrise i Danmark.

* Røde Kors mener, at vi sammen skal skabe løsninger på de humanitære konsekvenser af den globale flygtningekrise – også i Danmark. Derfor inviterer organisationen til humanitære folkemøder i fire forskellige byer.

* Det første har fundet sted i Sønderborg mandag den 23. februar, mens det næste kommer til at foregå i Aarhus torsdag den 26. februar.

* Derudover vil der være møder i Aalborg og Rønne henholdsvis den 4. og 8. marts.

Kilder: Røde Kors, Kommunernes Landsforening og dr.dk.

/ritzau/