FAKTA: Det er Sam Mansour dømt for

Skrevet af admin

17/12/2014

Dagens topnyheder

Anklagemyndigheden har onsdag valgt at anke en dom mod Sam Mansour, også kaldt Boghandleren fra Brønshøj, der fik fire års fængsel for terrorpropaganda. Til gengæld undgik han ved Retten i Frederiksberg at miste sit danske statsborgerskab.

Læs her, hvad han i retten 4. december blev henholdsvis blev dømt og frifundet for:

* Den 54-årige Sam Mansour har dansk og marokkansk pas. Han har boet i Danmark i 32 år.

* Han er blevet kaldt boghandleren fra Brønshøj. I de seneste 22 år har han levet af offentlig hjælp.

* Retten på Frederiksberg fastslog 4. december, at han har støttet terrorisme, har opfordret til drab på Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, den tidligere PET-agent Morten Storm og andre navngivne personer og har truet jøder.

* Derimod blev han frifundet for at have fremmet terror ved at udbrede tre bøger af den omstridte prædikant Abu Qatada.

* For eksempel har han på sin profil på Facebook skrevet:

* "Vi er terrorister, og terror er en pligt."

* "O Muslimer over alt: skær leddene af deres stat - Amerika - riv dem i stykker, ødelæg deres økonomi, brænd deres virksomheder ned, ødelæg deres interesser, sænk deres skibe, skyd deres fly ned og dræb dem til lands, til vands og i luften."

* Retssagen strakte sig over 12 retsmøder. Mansour nægtede sig skyldig. "Der er ikke bevis for, at jeg har gjort én dansker skade", har han torsdag sagt.

* Efterforskningen begyndte på grund af en henvendelse fra Scotland Yard, og dansk politi har blandt andet fra USA fået adgang til Facebook-profilens indhold.

* Sam Mansour straffes med fire års fængsel, men får lov at beholde sit danske statsborgerskab.

* Det var dog kun et snævert flertal i nævningetinget ved Retten på Frederiksberg, der stemte for, at han kan forblive dansk. Således var der syv stemmer for at frifinde ham for påstanden om frakendelse af statsborgerskabet, mens fem talte for det modsatte.

/ritzau/