FAKTA: Det siger Obama om Krim-krisen

Skrevet af admin

01/03/2014

Mest læste i dag

Her er et uddrag af Obamas tale på et pressemøde fredag aften i Washington.

- Igennem krisen har vi været meget tydelige omkring et grundlæggende princip: Det ukrainske folk fortjener muligheden for at afgøre deres egen fremtid.

- Vi er nu dybt bekymrede over rapporter om russiske troppebevægelser i Ukraine.

- Rusland har et historisk forhold til Ukraine, herunder kulturelle og økonomiske bånd og et militært anlæg på Krim. Men enhver overtrædelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet vil være dybt destabiliserende.

- Det vil være en klar overtrædelse af Ruslands forpligtelser om at respektere Ukraines uafhængighed, suverænitet og grænser og international lov.

- Bare få dage efter, at verden kom til Rusland for de olympiske lege, vil det føre til fordømmelse rundt om i verden. Og ja, USA er enige med det internationale samfund i at erklære, at der vil være omkostninger ved en militær intervention i Ukraine.

- Vicepræsident Biden har lige talt med Ukraines premierminister for at forsikre ham om, at i denne svære tid vil USA støtte hans regerings bestræbelser for suverænitet, territorial integritet og Ukraines demokratiske fremtid.

Kilde: CNN

/ritzau/