FAKTA: Det tilbyder de danske banker

Skrevet af admin

01/04/2015

Mest læste i dag

I de kommende måneder skal 50.000 danskere konfirmander og knap 20.000 nonfirmander fejres, og det betyder traditionelt set masser af pengegaver. Det forventes, at de samlet får over en milliard kroner i pengegaver.

Flere banker tilbyder specielle kontoer til de mange kon- og nonfirmander. Her kan du se en liste over, hvad de nationale banker tilbyder.

*Spar Nord Bank tilbyder den højeste rente til konfirmanderne, hvor de kan få fem procent indtil nytår, hvorefter renten falder til to procent.

*Hos Danske Bank kan konfirmanderne få fire procent i rente i 12 måneder efter konfirmationen.

*Ringkjøbing Landbobank giver konfirmanderne tre procent.

*Den Jyske Sparekasse tilbyder 2,25 procent og derudover to biografbilletter.

*Flere lokalbanker tilbyder endnu højere renter, men her er det en betingelse, at konfirmanden bor i lokalområdet.

*Store banker som Arbejdernes Landsbank, Jyske Bank, Nordea, Nykredit, Sydbank og Vestjysk Bank tilbyder ikke særlige renter til konfirmander.

Kilder: MyBanker.dk

/ritzau/