FAKTA: EU-plads kan være startskud til politisk karriere

Skrevet af admin

25/05/2014

Mest læste i dag

Ligesom statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er der en lang række andre magtfulde mænd og kvinder i EU, der har en fortid som medlemmer af EU-Parlamentet.

Det gælder blandt andre:

* Nicolas Sarkozy, Frankrigs præsident siden 2007, valgt til EU-Parlamentet i juni 1999, men opgav sin plads allerede få måneder senere.

* Silvio Berlusconi, Italiens premierminister ad flere omgange 1994-2011, valgt til EU-Parlamentet i 1999, men indtog så vidt vides aldrig sin plads.

* Nick Clegg, Storbritanniens vicepremierminister siden 2010, i EU-Parlamentet 1999-2004.

* Elio di Rupo, Belgiens premierminister siden december 2011, medlem af EU-Parlamentet 1989-1991.

* Valdis Dombrovskis, Letlands premierminister fra 2009 til 2013, medlem af EU-Parlamentet 2002-2004.

* Stavros Lambinidis, Grækenlands udenrigsminister i en periode i 2011, medlem af EU-Parlamentet 2004-2011.

* Alexander Stubb, Finlands udenrigsminister 2008-juni 2011, siden da europaminister, medlem af EU-Parlamentet 2004-2008.

* Otto von Habsburg, tidligere overhoved i Habsburg-dynastiet og sidste kronprins for Østrig-Ungarn, medlem af EU-Parlamentet 1979-1999.

* Ian Paisley og John Hume, ledende nordirske politikere, begge medlemmer af EU-Parlamentet 1979-2004.

* Jacques Chirac, Frankrigs præsident 1995-2007, medlem af EU-Parlamentet 1979-1980.

/ritzau/