FAKTA: Her er den fynske krænkersag

Skrevet af admin

18/06/2015

Dagens topnyheder

Østre Landsret idømte torsdag sexkrænkeren Claus Jensen en forvaringsdom. Dermed stadfæster landsretten den dom, som, Retten i Odense var nået frem til, var passende til "Manden i den røde bil".

Læs her om sagens forløb:

* 20. oktober 2012 forsøger Claus Jensen, før Nis Bekker Hansen, at voldtage en britisk kvinde i Odense, men det mislykkes, da hun begynder at råbe og bide.

* 26. oktober 2012 samler han en 11-årig pige op i sin røde Obel Astra i Øster Skerninge på Fyn. Han frihedsberøver hende i en time og et kvarter, hvorunder han krænker hende seksuelt og forsøger at voldtage hende, før han sætter hende af igen.

* 14. november 2012 samler han en 10-årig pige op i Refsvindinge på Fyn. Også hun bliver krænket seksuelt og forsøgt voldtaget.

* 1. juli 2013 opstår der en brand i Claus Jensens lejlighed uden for Odense. I den forbindelse finder politiet sprængstoffer og våben i hans lejlighed, og han bliver anholdt. En dna-prøve viser, at han matcher det dna, der var fundet på de to småpiger.

* 4. november 2014 begynder retssagen mod Claus Jensen i Retten i Odense. Han er tiltalt for i alt 11 forhold.

* Under sagen bliver passager fra omkring 2000 sider dagbogsnotater skrevet af Claus Jensen lagt frem som bevismateriale for, at han havde planer om at kidnappe og voldtage flere piger i en lejet garage.

* 19. november 2014 bliver Claus Jensen i Retten i Odense idømt forvaring og skal derudover betale i alt 203.200 kroner i erstatning for tort til de to piger. Han skal også betale sagens omkostninger. Han anker dommer til Østre Landsret for at slippe for forvaringsdommen.

* 18. juni 2015 stadfæster Østre Landsret forvaringsdommen over Claus Jensen.

/ritzau/