Grækerne og deres internationale kreditorer ser meget forskelligt på den græske statsgældskrise, og hvad der skal gøres for at løse den.
EU-Kommissionen har i denne uge valgt at offentliggøre nogle af de krav, der er beskrevet i det seneste kompromisforslag til grækerne.
Her er et par af hovedpunkterne:
* Et overskud på statsbudgettet, før betaling af renter på lån, på mindst én procent af bruttonationalproduktet i 2015 og 3,5 procent i 2018. Kravet har tidligere været tre procents overskud i år og 4,5 procent allerede i 2016.
Grækerne og kreditorerne er tæt på enighed om selve målet, men EU-Kommissionen er bekymret over, hvordan grækerne vil forpligte sig til at nå målet.
* En modernisering af lønsystemet i den offentlige sektor. Ifølge EU-Kommissionen behøver det ikke betyde lavere lønninger, men en garanti for at lønninger kun stiger i takt med produktiviteten, og at overenskomster forhandles på en anden måde.
* En reform af det græske momssystem. Her har kreditorerne foreslået to procentsatser, mens grækerne ønsker et momssystem med tre satser. EU-Kommissionen siger, at der er mulighed for forhandling, så længe tallene går op.
* En reform af det græske pensionssystem er det punkt, hvor konfrontationen mellem grækerne og kreditorerne er hårdest. Grækerne siger, at der allerede er skåret hårdt i pensionerne over de senere år, og at grænsen er nået.
Kreditorerne siger, at Grækenland stadig har et af Europas dyreste pensionssystemer. EU-Kommissionen har blandt andet foreslået at udfase muligheden for tidlig pension og at hæve pensionsalderen.
* EU-Kommissionen har som mægler i striden erklæret sig åben over for alternative spareforslag fra Grækenland og gør blandt andet opmærksom på, at Grækenland har EU's næsthøjeste forsvarsbudget.
Kilde: EU-Kommissionen og dpa
/ritzau/
