* Pia Olsen Dyhr (SF) har sammen med seks andre transportministre fra Vesteuropa sendt et brev til transportkommissær Siim Kallas, som opfordres til at præcisere cabotagereglerne.
* Reglerne blev indført i forbindelse med liberaliseringen af markedet for lastbiltransport på tværs af medlemslandene.
* Ifølge EU-reglerne er det tilladt for udenlandske lastbiler at køre såkaldt cabotagekørsel internt i andre medlemslande efter internationale transporter.
* Den internationale transport skal i den forbindelse have en sådan karakter, at den ikke primært har til formål at give mulighed for at anvende cabotagereglerne.
* Når en lastbil har afsluttet en international tur, har den lov til i alt at køre tre cabotageture inden for syv dage.
* Formålet med reglerne er at give mulighed for at udnytte udenlandske lastbilers kapacitet i forbindelse med internationale transporter.
* Reglerne har imidlertid været udsat for heftig kritik fra vognmands- og chaufførorganisationer, som oplever, at reglerne bliver misbrugt til at køre systematisk cabotagekørsel med østeuropæiske chauffører til lønninger helt ned mod en tredjedel af dansk overenskomstniveau.
* På den anden side har Danske Speditører påpeget, at konkurrencen fra Østeuropa er et vilkår på et frit marked, og at de danske vognmænd i stedet bør blive mere konkurrencedygtige.
Kilde: DTL, Trafikstyrelsen, m.fl.