FAKTA: Her er vindermenuen

admin

|

24/02/2015

Dagens topnyheder

Kokken Morten Falk skal repræsentere Danmark ved Bocuse d'Ors mesterskaber for kokke i Budapest næste år.

I alt fire danske kokke kæmpede tirsdag i Bella Center i København om at komme med i den internationale kokkekonkurrence.

På forhånd vidste de danske kokke, at de skulle lave en forret med torsk og østers og en hovedret med gris. De måtte selv bestemme, hvad deres retter i øvrigt skulle bestå af.

Her er Morten Falks vindermenu:

Forret:

* Torskeryg i sprød panko - citrus og bakskuld

* Kåldolmere af savoykål - østers, persille, kaviar

* Remoulade med østers - asier, glaskål, dildstilke

* Hvide asparges som creme - hjertemuslinger og stenbiderrogn

* Persillevinaigrette - agurk, østers, citron

Hovedret:

* Glaseret svinefilet - Karl Johan-svampe og chips af hvidløg

* Salatløg - ost, porre, skud

* Svinebryst - Skagen-skinke, tørrede morkler, sherry

* Knoldselleri og bagt hvidløg

* Svinekæber - morkler og tyttebær

* Rødbede - brunede løg og lardo

* Morkelcreme - smør og purløg

/ritzau/