FAKTA: Her vil spidskandidaterne have indflydelse

Medlemmerne af Europaparlamentet skal sidde i forskellige udvalg ligesom politikerne i Folketinget. Her kan du se, i hvilke af parlamentets 22 stående udvalg de otte danske spidskandidater håber på at få indflydelse:

Venstres spidskandidat Ulla Tørnæs:

* Landbrugsudvalget, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget for Transport og Turisme.

SF's spidskandidat, Margrete Auken:

* Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed samt borgerklageudvalget.

Liberal Alliances spidskandidat, Kristina Egelund:

* Udvalget for International Handel og Udvalget om Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse.

Folkebevægelsen mod EU's spidskandidat, Rina Ronja Kari:

* Udvalget for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Transport og Turisme, Udvalget for Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for International Handel.

Dansk Folkepartis spidskandidat Morten Messerschmidt:

* Udvalget om Industri, Forskning og Energi.

De Konservatives spidskandidat, Bendt Bendtsen:

* Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Udvalget for International Handel.

Socialdemokraternes spidskandidat, Jeppe Kofod:

* Der er for tidligt at sige, mener han.

De Radikales spidskandidat Morten Helveg Petersen:

* Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

/ritzau/

 

Dagens Gossip