Forside Nyheder FAKTA: Isil vinder frem – vil indføre sharialov

FAKTA: Isil vinder frem – vil indføre sharialov

FAKTA: Isil vinder frem – vil indføre sharialov

Lige nu læser andre

Den militante sunnimilits Islamisk Stat Irak og Levanten (Isil) er i offensiven i Irak og Syrien og forsøger at danne en fundamentalistisk stat i hjertet af Mellemøsten i et område mellem de to lande.

Senest bliver gruppen og dens allierede beskyldt for med næsten sikkerhed at have begået krigsforbrydelser ved at henrette hundredvis af ubevæbnede mænd i Irak i de seneste fem dage, ifølge FN.

Her kan du læse, hvad gruppen forsøger at opnå:

* Gruppen Islamisk Stat i Irak og Levanten er sunnimuslimsk, fundamentalistisk og meget voldelig.

Læs også

* Dens mål er at etablere et kalifat, altså en religiøs stat, som skal udbrede den fundamentale, sunnimuslimske udgave af islam, som Isil går ind for.

* Planen er, at dette kalifat skal omfatte hele den muslimske verden, der skal leve efter sharialov.

* Isil vil begynde med at etablere en stat i et område, der dækker dele af Irak og Syrien. Derfor går gruppen også under betegnelsen Isis – Islamisk Stat i Irak og Syrien.

* Ifølge FN har Isil næsten med sikkerhed begået krigsforbrydelser i Irak. Der er tale om systematiske, koldblodige henrettelser, lyder det fra FN’s menneskerettighedschef, Navi Pillay, tirsdag.

(Kilder: Reuters, The Guardian og AFP)

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK