FAKTA: Læs om den frigivne danskers rejse i Syrien

Skrevet af admin

20/06/2014

Mest læste i dag

25-årige Daniel Rye Ottosen fra Give blev torsdag løsladt efter i 13 måneder at have været gidsel hos den islamistiske gruppe Isil i Syrien, hvor han var på reportagerejse som freelancer.

Her er et overblik over danskerens rejse og gidseltagningen i det uroplagede område.

* 13. maj 2013 rejste danskeren til Tyrkiet for at dokumentere den syriske krigs menneskelige konsekvenser i det nordlige Syrien og de syriske flygtninge i Tyrkiet.

* 15. maj 2013 krydsede han grænsen fra Tyrkiet til Syrien, men vendte samme dag retur til Tyrkiet, hvor han overnattede.

* 16. maj 2013 krydsede han igen grænsen til Syrien.

* 17. maj 2013 blev han pågrebet sammen med sin chauffør og en tolk.

* Chaufføren og tolken blev løsladt, mens den danske fotograf blev tilbageholdt som gidsel.

* 19. juni 2014 blev han løsladt af gidseltagerne.

* 20. juni 2014 bekræfter Syrien-kender Naser Khader overfor Ritzau, at det var den islamistiske gruppe Isil, som stod bag kidnapningen.

/ritzau/