Ved metrobyggeriet ved Nørrebroparken vil Københavns Kommune fra den 24. april tillade støj på op til 72 decibel døgnet rundt, mens man ved byggeriet ved Marmorkirken, der går ind i en mere larmende fase, tillader støj i dagtimerne på 95 decibel.
Til sammenligning kan herunder ses eksempler på lydniveauer fra forskellige lyd- og støjkilder.
* Hvisken tæt på: 20 decibel
* Køleskab tæt på: 30-40 decibel
* Vaskemaskine tæt på: 50-60 decibel
* Lastbil i tomgang på 10 meters afstand: 65 decibel
* Hurtigkørende personbil på 10 meters afstand: 70 decibel
* Hurtigkørende lastbil på 10 meters afstand: 80 decibel
* Benzindrevet plæneklipper tæt på: 80-90 decibel
* Benzindrevet kædesav tæt på: 100-110 decibel
* Trykluftbor tæt på: 110-120 decibel
* Rockkoncert tæt på scenen: 120 decibel
Kilde: Bolius og m.dk
/ritzau/