Mange østtyskere føler sig hjemløse i deres eget land, og processen mod et forenet Tyskland, hvor alle føler sig tyske, er endnu langt fra i mål på 25-års-dagen for det moderne Tyskland.
En statistik, der dækker årene 1997 til 2009, viser, hvordan østtyskerne har befundet sig i et ingenmandsland i årtier efter genforeningen 3. oktober 1990.
Det fremgår af svar (angivet som procentvis tilslutning) fra tyske statsborgere fra øst.
* UDSAGN: Som østtysker føler jeg mig allerede som rigtig tysker:
1997: 16
2002: 20
2006: 21
2009: 25
* UDSAGN: Som østtysker ønsker jeg mig Østtyskland tilbage:
1997: 10
2002: 10
2006: 14
2009: 10
* UDSAGN: Jeg ønsker ikke Østtyskland tilbage og føler mig heller ikke helt hjemme i Tyskland:
1997: 68
2002: 67
2006: 60
2009: 60
Kilde: Destatis
/ritzau/