FAKTA: Så stor er Novo Nordisk

Skrevet af admin

30/04/2015

Dagens topnyheder

Novo Nordisk er Danmarks største virksomhed målt på markedsværdi. Se her fakta om medicinalgiganten, som 10. april for første gang nogensinde rundede en markedsværdi på en billion kroner:

* Novo Nordisk er førende inden for diabetesbehandling. Koncernens eget bud lyder på, at 24,4 millioner mennesker med diabetes blev behandlet med insulin fra Novo Nordisk i 2014.

* Samtidig har selskabet en række produkter inden for behandling af blødersygdomme, væksthormonbehandling og hormonpræparater.

* Seneste produkt på hylden er vægttabsmidlet Saxenda, som nu er godkendt i USA og Europa.

* Novo Nordisk har hovedkvarter i Danmark, men beskæftiger 40.957 fuldtidsansatte i 75 lande.

* Heraf arbejder omkring 42 procent af de ansatte i Danmark - lidt flere end 17.000 medarbejdere. Resten er fordelt i Europa, USA og Asien.

* Novo Nordisk markedsfører sine produkter i flere end 180 lande.

* Novo Nordisk blev grundlagt i 1923, da en gruppe danske forskere besluttede at sætte insulin i produktion.

Kilde: Novo Nordisk

/ritzau/