Lige nu læser andre
Som det ser ud nu, bliver der syv politiske grupper samt en stor gruppe af løsgængere i EU-Parlamentet, eftersom det højst sandsynligt ikke vil lykkes Marine Le Pen fra franske Front National at samle medlemmer fra nok EU-lande til at danne en ny gruppe.
For at blive anerkendt som politisk gruppe, første gang EU-Parlamentet samles i Strasbourg efter valget, skal grupperne være på plads senest midnat tirsdag.
Sådan er de 751 medlemmer af EU-Parlamentet fordelt kort før deadline:
– Centrum-højre (det borgerlige EPP, herunder de danske konservative): 221 medlemmer fra 27 lande.
Læs også
– Socialister (S&D, herunder de danske socialdemokrater): 191 medlemmer fra 28 lande.
– Konservative (ECR, herunder de britiske konservative og Dansk Folkeparti): 69 medlemmer fra 15 lande.
– Liberale (Alde, herunder Venstre og De Radikale fra Danmark): 66 medlemmer fra 20 lande.
– Løsgængere uden for grupper: 54 medlemmer fra 12 lande.
– Venstrefløjen (GUE/NGL, herunder Folkebevægelsen mod EU): 52 medlemmer fra 14 lande.
– Grønne (De Grønne/EFA, herunder danske SF): 50 medlemmer fra 18 lande.
– Højrefløjen (EFD): 48 medlemmer fra syv lande.
Kilde: www.europedecides.eu
/ritzau/