FAKTA: Sådan vælger Socialdemokraterne ny formand

Skrevet af admin

19/06/2015

Dagens topnyheder

Med Helle Thorning-Schmidts farvel til statsministerposten og som formand for Socialdemokraterne, skal partiet have ny frontfigur.

Sådan forventes det, at det kommer til at ske:

* Partiets hovedbestyrelse bliver indkaldt for at fastlægge den nærmere køreplanen for formandsskiftet.

* Formanden skal vælge på partiets kongres, som er planlagt til den 19. og 20. september. Hovedbestyrelsen kan dog indkalde en ekstraordinær kongres inden.

* Hvis der kun er en enkelt kandidat, der stiller op som formand, giver resultatet sig selv. Er der flere, skal der stemmes om dem.

* Formelt set skal en af kandidaterne have 3/4 flertal af kongressens stemmer for at blive valgt. Ellers skal der en urafstemning blandt medlemmerne til.

* En anden mulighed er, at man går direkte til urafstemning, hvor det så er den kandidat med flest stemmer, der kan kåres som ny formand.

Socialdemokraterne har gennem tiden skiftet formand på flere måder:

* Socialdemokraterne skulle senest vælge ny formand i 2005, da den daværende formand, Mogens Lykketoft, valgte at trække sig efter valgnederlaget samme år.

* For første gang i partiets historie blev det partiets medlemmer, der skulle vælge formand. Valget stod dengang mellem Helle Thorning-Schmidt og tidligere justitsminister og næstformand Frank Jensen.

* Tidligere blev Poul Nyrup Rasmussen valgt i et kampvalg mod daværende formand Svend Auken på en ekstraordinær kongres.

* Da Jens Otto Krag i 1972 trak sig tilbage som statsminister og partiformand, pegede han direkte på sin efterfølger på posten som statsminister, Anker Jørgensen. Fra 1973 og frem til 1987 var han partiets formand.

Kilde: Socialdemokraterne.

/ritzau/