FAKTA: Tyrkisk forklaring om løsladelse i Hedegaard-sag

Skrevet af admin

23/10/2014

Mest læste i dag

Det tyrkiske udenrigsministerium lagde sent onsdag en officiel udtalelse på ministeriets hjemmeside, hvor man forklarer løsladelsen af Lars Hedegaards formodede attentatmand, "BH". Læs udtalelsen her.

- BH, dansk statsborger af libanesisk oprindelse født den XXXXXX, mistænkt for et bevæbnet angreb på den danske forfatter og historiker Lars Hedegaard i hans hjem i København i februar 2013, blev taget i forvaring i Istanbul Atatürk Lufthavn. Udleveringsprocessen blev indledt, og i den sammenhæng blev han flyttet til fængslet Maltepe "L" type nr. 3.

- Retten besluttede på det tidspunkt, at han kunne udleveres. Men som konsekvens af appellen fra hans advokat, fortsatte den juridiske proces, og BH blev løsladt.

- Højtstående danske embedsmænd har udtrykt deres bekymringer og følelser vedrørende denne sag. Vi anser denne tilgang fra de danske myndigheder for forståelig.

- Løsladelsen af BH fra forvaringen var ikke den udøvende myndigheds ønske. Det var en beslutning truffet af de retslige myndigheder i en retfærdig rettergang.

- Udviklingen i denne sag vil blive nøje overvåget fra vores side, og samarbejde, koordination og udveksling af oplysninger med de danske myndigheder vil fortsætte.

Kilde: Uofficiel engelsk oversættelse fra Udenrigsministeriet.

/ritzau/