FAKTA: USA's farvede befolkning

Skrevet af admin

02/07/2014

Dagens topnyheder

* Ikke mange tvivler på, at Borgerrettighedsloven fra 1964 har haft en positiv effekt for USA og for den farvede del af befolkningen. Alligevel er der 50 år efter vedtagelsen stadig noget, der tyder på, at alt ikke er helt godt.

* Farvede amerikanere udgør 13 procent af den samlede befolkning i USA på 314 millioner. Men de udgør 38 procent af alle, der sidder i fængsler, og både fattigdom og arbejdsløshed er større end landsgennemsnittet.

* Jack Rothmann, pensioneret sociologiprofessor i Los Angeles, siger, at overvejende farvede amerikanere og andre minoriteter udgør skaren af underbetalte arbejdere. De er de første, som bliver fyret, de sidste, der bliver ansat.

* Der er også sket store fremskridt, herunder at en farvet mand er blevet USA's præsident.

* I 1963 tog 25 procent af den farvede befolkning en eksamen på en high school. Nu er det ifølge borgerrettighedsgruppen National Urban League 85 procent.

* Antallet af farvede, der går på universitet, er tredoblet på de 50 år. Antallet af farvede, der lever under fattigdomsgrænsen, er faldet fra 48 procent til 28 procent.

* Den hvide befolkning er generelt mere velstillet.

Kilde: dpa

/ritzau/