Far dræber sin datter, kone og søster - og forklarer hvorfor på Facebook

Skrevet af Kristine Bugbee

09/05/2015
Facebook

Mest læste i dag

En far fra Canada har slået sin datter, sin kone og sin søster ihjel. Det skriver Metro.

Først skød Randy Janzen angiveligt sin 19-årige datter Emily.

I en statusopdatering på Facebook forklarede Janzen, at han gjorde det, fordi hun led af migræne, hvilket ødelagde hendes liv og gjorde hende deprimeret.

- Emily havde prøvet alt for at få det bedre, men intet virkede. Jeg tog en pistol og skød hende i hovedet, og nu er hun fri for migræne og flyder rundt i skyerne en solrig eftermiddag, skrev han i sin opdatering.

Læs også: Grim familietragedie: Jysk mor kører 7-årig datter ihjel

Bagefter dræbte han sin kone, fordi 'en mor aldrig burde høre nyheden om, at hendes barn er dødt'. Dernæst sin søster, så hun kunne undgå at lave med skammen over hans handlinger.

Randy Janzen døde i en ildebrand i sit hjem, mens han var omringet af politiet, som ankom til huset, efter at nogen havde set den tragiske opdatering på Facebook.

Politiet mener, at familiefaren selv satte sit hjem i flammer for at begå selvmord.

Randy Janzen sluttede blandt andet sin statusopdatering af med at skrive, at hans familie nu er fri af smerte og i himlen.