Far og søn dræbt på familieferie i Nice: Familien er i chok over tabet

Skrevet af admin

15/07/2016

Mest læste i dag

Den 51-årige amerikanske far Sean Copeland og hans 11-årige søn Brodie var ifølge pårørende på ferie med familien i det sydlige Frankrig, da de sent torsdag aften blev dræbt i det voldsomme angreb i Nice.

Det skriver blandt andet CBS DFW og NY Daily News.

Her pløjede en mand i en stor lastbil igennem en større menneskemængde, mens de fejrede Bastilledagen, som er Frankrigs nationaldag. Mindst 84 mennesker blev dræbt og flere sårede.

Læs mere: Flere børn svæver mellem liv og død efter angreb i Nice

- Nu har mange af jer hørt om de 80 mennesker, der er døde i Nice i dag efter et terrorangreb, der kørte igennem en parade, skrev Haley Copeland tidligt fredag på det sociale medie Facebook.

- 2 af de 80 mennesker var amerikanere, og disse to mennesker er onkel Sean og 11-årige fætter Brodie, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Twitter/Haley Copeland

En talsmand for familien har udtalt til amerikanske medier, at de pårørende til Sean og Brodie Copeland, er knuste og chokerede over deres tab:

Læs mere: Lars Løkke: Had og kynisme har ramt Europa

- Vi er sønderknuste og chokerede over tabet af Brodie Copeland, en fantastisk søn og bror, som lyste vores liv op, og Sean Copeland, en vidunderlig mand og far. De er så elskede, skriver familien.

De amerikanske myndigheder har bekræftet, at to amerikanere blev dræbt under angrebet, men oplyste ikke navnene på de to ofre.