Forside Nyheder FC Midtjylland sælger Pione Sisto til Celta

FC Midtjylland sælger Pione Sisto til Celta

FC Midtjylland sælger Pione Sisto til Celta

Lige nu læser andre

Den langvarige transferføljeton om fodboldspilleren Pione Sisto har fundet sin afslutning.

FC Midtjylland meddeler søndag aften, at klubben har solgt det 21-årige stortalent til Celta i den spanske Primera Division.

Her bliver han holdkammerat med Daniel Wass.

Celta sluttede i sidste sæson som nummer seks i den bedste spanske række.

Læs også

Pione Sisto fik sit store gennembrud i sæsonen 2014/2015, hvor FC Midtjylland vandt DM-guld for første gang.

Han spillede en meget stærk efterårssæson i 2014, hvor han vandt Tipsbladets traditionsrige hæder Efterårets Profil i Superligaen.

I foråret 2015 var han en del ramt af skader, men han vendte dog tilbage i tide, så han kunne være med til at sikre guldet til FC Midtjylland.

I sidste sæson satte de mange rygter om et forestående salg sig tilsyneladende i den unge spiller, der ikke var helt oppe at ringe på samme niveau som i mesterskabssæsonen.

Pione Sisto er søn af sudanske forældre. Han kom til Danmark, da han var få måneder gammel, men først i december 2014 fik han dansk statsborgerskab

I juni sidste år var han med Danmarks U21-landshold til EM i Tjekkiet, hvor det danske hold nåede frem til semifinalen.

Pione Sisto scorede et enkelt mål ved slutrunden, da han blev skiftet ind og blev matchvinder i 2-1-sejren over Tjekkiet i den første gruppekamp.

I september sidste år fik han debut på A-landsholdet, hvor han foreløbig er noteret for to kampe.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK