FIFA slår fast: Simon Kjær må ikke spille med regnbuefarvet anførerbind

Skrevet af Mathias Madsen

19/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Danmarks herrelandshold i fodbold kommer ikke til at blive anført af en mand med et regnbuebind om overarmen til VM. Det har FIFA lørdag gjort klart.

Dagens topnyheder

Fodbold-VM i Qatar skydes i gang i morgen, søndag, hvor værtsnationen møder Ecuador i åbningskampen klokken 11:00 dansk tid. 

Det er dog ikke fodbolden, der har været mest fokus på de seneste par dage.

I stedet har verdenspresset skrevet om migrantarbejderne i landets tvivlsomme arbejdsvilkår og -forhold, den elendige mad, manglen på alkoholiske drikke på stadion, og landets kontroversielle syn på homoseksuelle og transkønnede

Senest har FIFA's præsident forsøgt at 'redde' situationen ved at udtale, at han "føler" sig som både homoseksuel og migrantarbejder, men kritikken hagler fortsat ned over dette års VM. 

FIFA holder dog fast i, at VM blandt andet skal bruges til at proklamere sammenhold, fællesskab og lighed, selvom de netop har slået fast, at Danmarks anfører, Simon Kjær, ikke får lov til at spille med et regnbuefarvet anførerbind til Danmarks første VM-kamp mod Tunsesien på tirsdag. 

Det skriver TV2

I stedet skal Kjær og de andre holds anførere spille med bind for forskellige kampagner, og én af disse kampagner er '#FootballUnitesTheWorld', men alligevel bliver regnbuebindet altså forbudt. 

Kampagnerne er ifølge FIFA

  • #FootballUnitesTheWorld, som vil blive repræsenteret i første runde af kampe.
  • #SaveThePlanet, som vil blive repræsenteret i anden runde af kampe.
  • #EducationForAll og #FootballForSchools, som vil blive repræsenteret i tredje runde af kampe.
  • #NoDiscrimination, som vil blive repræsenteret i kvartfinalerne.
  • #BeActive og #BringTheMoves, som vil blive repræsenteret i semifinalerne.
  • Football Is Joy, Passion, Hope, Love and Peace og #FootballUnitesTheWorld, som vil blive repræsenteret i kampen om tredjepladsen og i finalen. 

Kampagner repræsenteres i samarbejde med tre underorganisationer med forbindelse til FN, og fokuspunkterne er "sundhed, sammenhold og lighed."