Danske bankdirektører og bestyrelser er sluppet for billigt i det retsopgør, som nu kører på sjette år efter finanskrisen.
Det mener Finanstilsynet, der står bag en overraskende kritik af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet - i daglig tale Bagmandspolitiet. Det skriver DR Nyheder.
Kritikken bliver rejst i en ny rapport, som konsulentfirmaet McKinsey har lavet for Rigsadvokaten.
DR har fået aktindsigt i rapporten, hvor Finanstilsynet blandt andet er citeret for følgende om Bagmandspolitiets arbejde:
- Banksagerne bliver ikke varetaget med tilstrækkelig kvalitet.
- Der bliver ikke taget nok af de svære, principielle sager.
- For meget fokus på interne ressourcer i stedet for at afprøve nye bestemmelser i retten.
Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, vil ikke uddybe den usædvanlige kritik af en anden statslig myndighed, skriver DR Nyheder, der dog erfarer, at Finanstilsynet blandt andet mener, at Bagmandspolitiet generelt har været mere optaget af at føre enkle sager om kursmanipulation i stedet for at prøve nye grænser i lov om finansiel virksomhed.
Det er angiveligt sket af frygt for at tabe de store og meget tidskrævende sager. Derfor er der aldrig rejst en straffesag mod en bankchef eller en bankledelse for at have kørt en bank i sænk.
De mange sager i finanskrisens kølvand har ifølge fungerende chef for Bagmandspolitiet, Henrik Helmer Steen, været afgørende for, at man er gået efter, hvad han betegner som lavthængende frugter.
- Vi skal få mest muligt for pengene og også tage de sager, hvor vi mener, udsigten til en domfældelse er størst. I det rum har der ikke været mulighed for at køre de her principielle sager, som Finanstilsynet specifikt har peget på, siger han til DR.
Derfor har Bagmandspolitiet forsøgt at få bankdirektører dømt efter velkendte paragraffer i stedet for hidtil uprøvet lovgivning.
/ritzau/
