Fire skiløbere er omkommet ved lavine i Schweiz

En lavine i de schweiziske alper har kostet fire skiløbere livet.

Tre andre meldes hårdt kvæstet.

Der er i øjeblikket farlige sneforhold i alperne i Schweiz, og der har været flere voldsomme og farlige laviner.

Torsdag og fredag blev tre andre mennesker dræbt af laviner i Schweiz, men også andre steder i alperne er der laviner.

I sidste weekend omkom seks franskmænd af laviner i Frankrig nær grænsen til Italien.

Ofrene for lørdagens katastrofe var en del af en gruppe på ni skiløbere, der blev ramt af en lavine på østsiden af Piz Vilan i Landquart i den østlige del af Schweiz, siger politiet.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at lavinen ramte i 2200 meters højde, og at skiløberne stod på ski off-piste nær grænsen til Østrig.

Politiet har ikke givet oplysninger om ofrenes identitet.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip