Flere læger holder lukket

Elo Christoffersen

|

01/11/2012

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du skal ikke blive overrasket, hvis din læge holder lukket mellem jul og nytår, skriver Vejle Amts Folkeblad.

Lægernes organisation, PLO Vejle, holdt flere læger lukket i efterårsferien og den tendens kan fortsætte, beretter avisen.

Årsagen er en stram økonomisk aftale med regionerne. Derfor skærer lægerne også ned på bemandingen. Det betyder blandt andet, at blodprøver i stedet kan blive henvist til sygehusene. Også andre rutinebehandlinger som fjernelse af sting og gips har familielægerne svært ved at nå.

I følge Vejle Amts Folkeblad er der lagt op til svære overenskomstforgandlinger til foråret og det kan ende i en konflikt. Det vil betyde, at du selv skal betale for lægebesøg.