FN: Flere end 4000 er døde i Ukraine

Konflikten i det østlige Ukraine har kostet flere end 4035 mennesker livet i løbet af det seneste halve års kampe mellem regeringens militær og prorussiske separatister, der ønsker selvstændighed.

I løbet af de seneste 10 dage er flere end 300 mennesker døde, lyder det fredag ifølge FN, der følger urolighederne i landet.

Volden simrer altså stadig i det østlige Ukraine mellem regeringsstyrker og separatister, selv om de har indgået en våbenhvile, som også Rusland har anerkendt.

Separatistområderne i det østlige Ukraine har udråbt deres eget valg den 2. november, hvor de håber på at opnå mandat til selvstændighed.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har over de seneste uger flere gange haft samtaler med Ukraines præsident, Petro Porosjenko.

De to statsoverhoveder har løbende diskuteret muligheder for, hvordan freden kan genoprettes i det uroplagede Østukraine, hvor våbenhvilen gentagne gange er blevet brudt de seneste uger.

Der er dog også sket fremskridt i forholdet mellem de to lande.

Torsdag aften indgik Rusland en aftale om gasleverancer til vinter med EU og Ukraine.

Dermed kommer der varme i de ukrainske hjem til vinter, og de ukrainske virksomheder kan køre videre.

I søndags var der parlamentsvalg i Ukraine, hvor Porosjenkos Blok blev omtrent lige så stort som premierminister Arsenij Jatsenjuk Folkefront.

Porosjenko støtter op om at gøre Jatsenjuk til premierminister i en ny regering.

Regeringen i Moskva bakker op om separatistvalget, mens både Kijev, EU og resten af Vesten fordømmer valget.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip