Forside Nyheder FN vedtager nye globale udviklingsmål for 2030

FN vedtager nye globale udviklingsmål for 2030

FN vedtager nye globale udviklingsmål for 2030

Lige nu læser andre

FN vedtager fredag aften på et særtopmøde i New York nye globale udviklingsmål frem mod år 2030. Målene afløser de såkaldte årtusindmål, der løb til 2015.

Vedtagelsen er bekræftet af formand for FN’s Generalforsamling, Mogens Lykketoft, på det sociale medie Twitter.

FN fremlagde i december sidste år 17 nye mål, der skal sikre verden en bæredygtig udvikling de næste femten år.

De 17 mål indeholder målsætninger som at sikre rent drikkevand, uddannelse og sundhed til alle.

Læs også

Som noget nyt bliver målene universelle, hvilket vil sige, at både fattige og rige nationer skal leve op til dem.

Ved topmødet var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) inviteret til at tale som en af de første, fordi Danmark i år har formandskabet for FN’s Generalforsamling.

Han startede med at rose, at så mange topledere deltager i mødet.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK