Fodgængere alvorligt kvæstet efter påkørsel i Hedensted

Det har fået voldsomme konsekvenser, at to fodgængere lørdag eftermiddag pludselig trådte ud foran en bil i Hedensted, der ligger mellem Horsens og Vejle.

Ulykken skete på Hovedvejen kort efter klokken 17, og den ene fodgænger, en 33-årig mand, er lørdag aften afgået ved døden.

- De to fodgængere træder ud på kørebanen og bliver ramt af en bil. Det er vores opfattelse, at føreren af bilen ikke har haft en chance for at undgå at ramme dem, siger vagtchef Morten Vegger fra Sydøstjyllands Politi.

- Der er ikke noget, der tyder på, at bilisten var påvirket, eller at han kørte for hurtigt. Det ser ud som om, at fodgængerne har villet krydse vejen, og at de ikke har set bilen komme, siger Morten Vegger.

De to ofre blev efter ulykken bragt til sygehuset i kritisk tilstand, men mandens liv kunne altså ikke reddes. Kvinden er ifølge politiet også i fare for at dø.

- Den 25-årig kvinde er i livsfare. Det er en meget tragisk ulykke, siger Morten Vegger.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip