Født under åben himmel: Kvinde fødte dreng på rasteplads

Skrevet af Ann Katrine Warren

10/10/2013

Mest læste i dag

Tidligt mandag morgen blev en lille dreng på 3860 gram og 54 centimeter født ved Ulfborg. Fødslen gik godt, selv om den ikke var uden dramatik.

Drengen blev nemlig født under åben himmel på en rasteplads, da forældrene Karina Skov Kjærgaard og Thomas Kjærgaard var på vej mod fødeafdelingen i Herning.

LÆS OGSÅ: Drama: Toiletpasser bragte baby til verden

Da Karina mærkede, at det var nu, holdt Thomas ind på rastepladsen og ringede efter en ambulance.

- Fostervandet skyllede ud i mine bukser, og jeg kunne mærke, at hovedet kom ud, fortæller 25-årige Karina Skov Kjærgaard til Dagbladet Holstebro-Struer.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Hun husker blinkene fra en ambulance, der nærmede sig og kyndige Falckreddere, som lagde hende på en båre. Klokken 7.30, inden båren var nået over i ambulancen, kom drengen til verden.

Mandag formiddag, da mor og barn var ankommet sikkert til barselsgangen, kom Falckredderne på besøg med blomster.

Det var parrets andet barn.