Fogh svarer igen: Russiske påstande er propaganda

Skrevet af admin

03/04/2014

Mest læste i dag

Det er ren propaganda, når Rusland hæver, at Nato-landenes beslutning om at sende tropper og militært isenkram til de russiske nabostater er brud på en aftale, siger forsvarsalliancens generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen.

Samtidig langer generalsekretæren ud efter russerne, som ifølge Anders Fogh Rasmussen "bryder alle principper og internationale aftaler," som landet har indgået ved at annektere den ukrainske Krim-halvø.

Tidligere torsdag afkrævede Rusland ifølge internationale medier svar fra Nato om forsvarsalliancens aktiviteter i Østeuropa.

Anders Fogh Rasmussen afviser, at Nato har fået en sådan forespørgsel fra regeringen i Moskva.

Han kalder de russiske beskyldninger for "propaganda og misinformation".

Rusland har torsdag eftermiddag hjemkaldt landets Nato-ambassadør til samtaler i Moskva, efter at Natos medlemslande har suspenderet samarbejdet med Rusland.

Det oplyser den russiske viceforsvarsminister til nyhedsbureauet Itar-Tass.

/ritzau/Reuters