Formel 1: Red Bull forventer fortsat Mercedes-dominans

For en uge siden testede Formel 1-holdene for første gang i denne vinter forud for 2015-sæsonen.

Ifølge Red Bull-boss Dietrich Mateschitz ser det ud til, at Mercedes kommer til at fortsætte sin dominans fra sidste år.

- Mercedes er fortsat i front, og det ser ikke ud til, at der kommer nogen forandring i teamets dominans, siger Dietrich Mateschitz ifølge autosport.com.

Ferrari var godt nok hurtigst på banen i spanske Jerez, da der blev testet, men Mercedes var klart det team, som kørte flest kilometer - og det endda med ganske pæne omgangstider.

Red Bull sluttede som nummer to i konstruktørernes mesterskab i 2014. Ifølge Dietrich Mateschitz er Red Bulls største problem, at teamets Renault-motor ikke kan måle sig med Mercedes.

Sidste år vandt Mercedes-køreren Lewis Hamilton VM foran teamkammeraten Nico Rosberg. Red Bulls Daniel Ricciardo blev treer.

2015-sæsonen begynder 15. marts med det australske grandprix i Melbourne.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip