Forside Nyheder Forsker: Putin og Erdogan giver Vesten fingeren

Forsker: Putin og Erdogan giver Vesten fingeren

Forsker: Putin og Erdogan giver Vesten fingeren

Lige nu læser andre

Ruslands præsident Putin og Tyrkiets præsident Erdogan har tirsdag rakt "en symbolsk finger" til Vesten, efter at de to holdt forsoningsmøde i Rusland tirsdag.

Det vurderer seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (Diis).

– Putin og Erdogan siger: I kan sige, hvad I vil i Vesten. Vi har ikke brug for jer.

Efter et fejlslagent kup mod regeringen er Erdogan nemlig kommet under pres fra både EU og USA.

Læs også

Men det vil være nemmere at se stort på efter tirsdagens møde i Rusland, siger Flemming Splidsboel.

– Vi er måske allerede nået til det punkt, hvor man i Vesten siger: Vi kan ikke rigtigt nå Tyrkiet mere. Vi vil gerne påvirke dem positivt, men det kan vi simpelthen ikke.

Mødet var det første, siden tyrkisk militær skød et russisk kampfly ned på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien i november sidste år.

Herefter frøs det ellers gode samarbejde fuldstændigt. Men begge præsidenter har tirsdag understreget, at forholdet er godt i gang med at blive tøet op.

/ritzau/

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: