Forskere slår fast: Det her er den bedste ost til din pizza

Skrevet af Jens Simonsen

25/08/2014

Mest læste i dag

De fleste kender nok mozarella og cheddar, men der er også den engelske Colby-ost og den italienske provolone. Men hvilken ost er perfekt til pizza? Det har en gruppe forskere nu fundet svaret på, skriver Huffington Post.

Professor Bryony James fra University of Auckland i New Zealand, står i spidsen for forskergruppen, der har undersøgt ostene. I projektet har de undersøgt mozarella, cheddar, Colby, Edam, Emmental, Gruyere og provolone for at finde frem til svaret.

Ostene blev undersøgt for deres elasticitet, mængden af olie, fugtigheden, vandholdighed og smeltetemperatur.

Cheddar, Colby og Edam ostene viste sig, at være mere faste oste, så de boblede ikke op, når de blev bagt. Gruyere, Emmental og provolone-ostene derimod,  brunede ikke under bagning, men flød mere ud. Det skyldes det høje indhold af olie i ostene.

Forskerne konkluderede derfor, at den perfekte kombination er en blanding af mozarella og én af de seks andre oste.

Hvis man foretrækker en sprød ost, som ikke laver bobler når den bliver bagt, kan man med fordel blande mozarellaen med Cheddar, Colby eller Edam. Hvis man derimod foretrækker en mere flydende ost, der ikke bruner, skal man blande cheddaren med Gruyere, Emmental eller provolone.

God appetit. 

Se videoen her: