Forskningen slår fast: Derfor skal du ikke komme tomater i køleskabet

Skrevet af Ninna Andreasen

23/06/2015

Mest læste i dag

Du har sikkert fået det at vide en million gange: Tomater skal ikke i køleskabet.

Men grunden til at lade tomaterne blive på køkkenbordet er nu blevet belyst af forskningen. Det skriver Huffington Post.

Tomater vokser i et varmt klima. Når de kommer i køleskabet, undergår de en kemisk reaktion, som gør, at de mister smag og deres tekstur bliver anderledes.

Tomaters smag er et resultat af flygtige, aromatiske forbindelser. Når de bliver nedkølet, stopper man disse forbindelser i at udvikle sig og slår dem i stykker, der allerede er. I forhold til teksturen nedbryder kulden cellevæggene i tomaten, hvilket gør dem slatne.

Læs også: Hvilken af disse bananer er bedst for dig?

Men der er selvfølgelig altid undtagelser til reglen. Hvis du står med en helt perfekt moden tomat, som ikke skal spises med det samme, kan man konservere dens modenhed og smag ved at komme den i køleskabet og lade den varme op til stuetemperatur, før den skal spises. Hvis helt modne tomater opbevares på køkkenbordet, bliver de hurtigere rådne.

Så det er altså bedst at købe modne tomater og spise dem med det samme - eller købe dem lige før, de er modne, og opbevare dem ved stuetemperatur.

Følg Dagens Videnskab for flere lignende artikler: