Frankrig: Knap 400 dræbte i land i kaos

Skrevet af admin

08/12/2013

Dagens topnyheder

Den franske udenrigsminister Laurent Fabius sagde søndag, at næsten 400 mennesker blev dræbt i de seneste tre dages vold i Den Centralafrikanske Republiks (CAR) hovedstad Bangui.

- Vi har talt 394 døde i de seneste tre dage. Men roen er vendt tilbage til Bangui, selvom der stadig foregår misbrug her og der, siger han til tv-stationen Frankrig 3.

Franske tropper blev lørdag udstationeret, således at der befinder sig 1600 soldater i landet.

- Der er en vis mængde operationer på vej i hele landet, og missionen med at afvæbne Seleka vil begynde, siger Fabius med henvisning til de overvejende muslimske Seleka-oprørere, der stod bag et kup i marts.

Hidtil har Frankrig sagt, at det ville sende 1200 soldater til CAR, der er en tidligere fransk koloni i Afrika, hvor franske soldater nu patruljerer.

Den franske styrke skal stive missionen Misca af. Den er udsendt af Den Afrikanske Union (AU) og består af 3500 afrikanske soldater, der ikke har været i stand til at tæmme uroen i landet. Det er dog besluttet at øge styrken til 6000, lyder det.

- Problemer er, at nogle (Seleka-kæmpere) opgiver deres uniform og klæder sig som civile, hvilket gør det svært, siger Fabius.

Franskmændene kom, efter at der var opstået meget voldsomme og blodige kampe på gaderne i Bangui.

Det er blandt andet muslimer og kristne, der ligger i konflikt i det fattige land. I marts væltede en koalition af muslimske oprørere præsident Francois Bozize.

I stedet indsatte oprørerne deres egen mand på præsidentposten, nemlig Michel Djotodia. Han er den første muslim på præsidentposten i det overvejende kristne land.

Formelt har han opløst de militsgrupper, der bragte ham til magten, men trods det har oprørerne fortsat med at hærge.

Lokale kristne har svaret igen ved at danne kristne militser, og det har fået det hele til at komme ud af kontrol.

/ritzau/AFP