Froome giver styrt skylden for sin nedtur

Tour de France-favoritten Chris Froome (Sky) gik helt ned på søndagens afsluttende etape i Critérium du Dauphiné.

Den britiske cykelstjerne kunne slet ikke følge med Alberto Contador (Tinkoff-Saxo), der to dage i træk satte Froome, når det gik op ad de franske bjerge.

Sky-kaptajnen forklarer søndagens nedtur med, at han var mærket af efterveerne fra et styrt fredag.

- Jeg ville gerne have været mere konkurrencedygtig i finalen, men styrtet havde taget for hårdt på mig. Nu er det op og videre. 20 dage tilbage, skriver Chris Froome på sin twitter-profil med henvisning til Tour de France-starten om tre uger.

På twitter glæder han sig samtidig over, at holdkammeraten Mikel Nieve vandt løbets ottende og sidste etape.

- Det har været en utrolig holdpræstation hele ugen sluttende med Mikel Nieve, der vandt i fornem stil i dag. En lille fyr med et stort hjerte, skriver Froome.

Andrew Talansky (Garmin) vandt det franske etapeløb, mens Alberto Contador sluttede på andenpladsen 27 sekunder efter amerikaneren.

Chris Froome dumpede på sidstedagen ned fra anden- til 12.-pladsen. Briten sluttede hele fire minutter og 25 sekunder efter Talansky.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip