Sigøjnerpigen Maria blev fundet i en roma-lejr i Grækenland i oktober sidste år.
Ingen anede, hvem hun var, men med sit lyse hår skilte hun sig meget ud fra den familie, hun boede hos i lejren.
Parret, som påstod at være hendes forældre, kunne ikke forsvare, at hun virkelig var deres datter, og derfor blev Maria overdraget til børneorganisationen Smile of the Child.
LÆS OGSÅ: Husker du den blonde engel? Her er Maria i dag
Organisationen har nu fået ansvaret for hende, indtil hun bliver 18 år. Det er blevet afgjort ved retten i Grækenland, skriver den engelske avis The Independent.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at tage os af hende, ligesom vi gør for de 356 andre børn, som vi har på nuværende tidspunkt, siger Panagiotis Pardalis, der arbejder for organisationen til avisen.
Ligesom andre børn
Imens retssagen har stået på, har repræsentanter fra det bulgarske konsulat argumenteret for, at Maria skulle sendes tilbage til en institution i hendes fødeland, Rumænien, hvor hendes biologiske forældre kommer fra. Men retten slog fast, at det ville gøre det endnu sværere for Maria at komme til at leve en normal tilværelse.
Følg Dagens.dk på facebook - altid gratis nyheder og underholdning
I den uvisse tid har Maria boet sammen med 20 andre børn, og hun taler både græsk og det lokale sprog, og til efteråret begynder hun i skole.
- Som alle andre helt normale børn, så kan hun godt lide at lege og tale en masse. Hun er meget udadvendt, siger Panagiotis Pardalis til avisen.