Forside Nyheder Fyret DR-chef griner hele vejen til banken: Så stort millionbeløb...

Fyret DR-chef griner hele vejen til banken: Så stort millionbeløb tikker ind på kontoen

dr,danmarks,radio
Shutterstock

Fyret DR-chef griner hele vejen til banken.

Lige nu læser andre

Det har været en turbulent afslutning på karrieren i DR for den tidligere nyhedsdirektør Sandy French.

Efter fyringen, der fulgte i kølvandet på en sag om overdrevent taxaforbrug, står hun nu til en økonomisk kompensation, som får mange til at spærre øjnene op.

En aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået, afslører, at Sandy French modtager sin fulde løn i et helt år efter fratrædelsen.

Det skriver selvsamme medie på deres hjemmeside

Det svarer til 2.131.772,05 kroner i løn og pension. Hertil kommer en fratrædelsesgodtgørelse på tre måneders løn – yderligere 532.943 kroner.

Læs også

Samlet får hun dermed udbetalt 2.664.715,06 kroner i perioden, hvor hun ikke længere skal møde ind i DR Byen.

Hun vil desuden få mulighed for at afvikle ferie og anden frihed, inden hun formelt forlader stillingen i september næste år.

Indeholder klausul

Ordningen indeholder dog en klausul: Hvis Sandy French får nyt arbejde inden udløbet af de 12 måneder, vil der ske modregning i udbetalingen.

“Mest mulig ferie og anden frihed vil blive brugt, inden Sandy French officielt forlader stillingen,” fremgår det af aftalen.

Læs også

Fyringen kom, efter Frihedsbrevet kunne fortælle, at Sandy French havde taget mindst 521 taxature på DR’s regning i løbet af fem år – ofte over korte strækninger.

Ifølge mediet tog hun jævnligt en taxa fra sin bopæl på Islands Brygge til DR Byen på Amager, en tur på blot to kilometer, og enkelte gange fra et værtshus.

Det samlede taxaforbrug løb op i 78.630 kroner.

Efter offentliggørelsen bekræftede DR’s generaldirektør, Bjarne Corydon, at man havde sat en intern undersøgelse i gang.

Den viste, at Sandy French skulle betale omkring 16.000 kroner tilbage.

Læs også

Selvom DR nu har sagt farvel til den tidligere nyhedsdirektør, ser det altså ud til, at det ikke bliver en økonomisk hård landing for hende.

Ekstra Bladet arbejder fortsat på at få en kommentar fra DR

Ads by MGDK