Gaaaab... Sådan får du energi til hele dagen

Skrevet af Aller Media

06/05/2014

Dagens topnyheder



Er du på din tredje kop kaffe i dag… efter frokost, og er dine batterier helt døde, så kan det tænkes, at du fordeler dit mad-indtag forkert.



Sådan laver du en  nem og meget sund frokost, få tips på udeoghjemme.dk


Forfatter og diætist, Nancy Clark forslår, at du i stedet for at snacke hele eftermiddagen og spise kiks, kager eller frugt, spiser et ekstra måltid mad på størrelse med en frokost:



- De fleste mennesker bliver sultne hver tredje eller fjerde time, så hvis du spiser morgenmad klokken 8, frokost ved middagstid, så har din krop brug for noget igen omkring klokken 15, for ellers risikerer du at blive udtømt og træt. Men ræk ikke ud efter kiksene. For at få et skud energi, som holder indtil aftensmaden, så lav midtvejs-snacken om til et mini måltid, som indeholder en afbalanceret mængde protein, fedt og komplekse kulhydrater.



Du skal, ifølge Nancy Clark, ikke spise helt så meget som til frokost, men forsøge at lande på omkring 300 kalorier, så du er mæt, men ikke proppet. Du kan spise en let sandwich, eller en rugbrødmad med et glas mælk, eller noget ymer og æble….alt rigtig mad vil også hjælpe dig til ikke at falde i junk food fælden senere på dagen.



Stiv i ryggen efter en lang dag på kontoret? Få trænings-ekspertens øvelse, der får det til at lette på udeoghjemme.dk


Stå op og kom ud


Vil du gerne gøre endnu mere for at hjælpe dig selv godt igennem dagen, så råder psykolog og søvn-ekspert, Janet K. Kennedy ph.d., dig til, at du glemmer alt om, at du har en snooze-knap på din telefon. 

Det forstyrrer blot dit indre ur, og du vil føle dig sløv senere på dagen og måske endda have søvnbesvær, når du skal sove om aftenen. 

Du skal også holde dig i gang i løbet af dagen, og det gør du med små pauser, hvor du fokuserer på at bevæge dig.

Patrick O´connor, Ph.d. fra University of Georgia og trænings-ekspert mener, det er den bedste vej til mere energi:



-Du antager måske, at træning ovenpå en dag, der har drænet din energi, vil gøre dig endnu mere træt. Men det er det modsatte. Forskning har vist, at en enkelt moderat trænings-session, så som 20 minutter på cykel eller gåtur, kan booste dit energi-niveau hos omkring 90% af folk.



Du kan jo eventuelt tage din ekstra frokost med udenfor og spise den, imens du går en tur i parken eller rundt om den bygning, du arbejder i.

Af Mette Skøtt, udeoghjemme.dk/NewsDesk Aller Media