Gigant-alligator vader rundt på golfbane: Hvis vi stoppede på grund af dem, ville vi aldrig spille

Skrevet af Ninna Andreasen

12/03/2015

Mest læste i dag

- Hvis vi stoppede med at spille på grund af alligatorer, ville vi aldrig spille.

Sådan siger manageren af golfklubben Myakka Pines Golf Club i Florida, Mickie Zada, til smh.com.au, efter en stribe billeder fra greenen er gået viralt over den ganske verden.  

På dem ser man en gigant-aligator, der næsten minder om et dinosaurlignende levn fra juratiden.

Billederne er lagt op på golfklubbens facebookside og har skabt voldsom debat om, hvorvidt billedet er manipuleret i Photoshop. 

At der skulle være ændre på billederne, afviser manageren pure. Det ene billede er taget i fredags af en spiller.

Læs også: Løven tygger på en død flodhest - ender med at have en rigtig lortedag

- Denne herre er et godt stykke oppe i 80’erne. Han ville slet ikke kende til Photoshop, siger Mickie Zada.

Alligatoren er angiveligt 4,5 meter lang og har af spillerne fået kælenavnet “Big George”.

Efter billedet af det store dyr er blevet et hit på nettet, overvejer de dog at gendøbe den “Viral”.