Aller MediaAf Lonnie Kjer, oestrogen.dk/NewsDesk
Du kender det sikkert godt. Du har masser på hjerte, og når du endelig får chancen får at sige din mening – til kæresten, chefen, veninden eller forældrene, flyder bægeret måske lidt over. Dét er der råd for. Der er nemlig en model for, hvordan du giver den optimale feedback. Ikke bare til gavn for den, der modtager feedbacken. Men også for dig selv.
NLP: Hvilken personligheds-type er du? Få svaret på oestrogen.dk
Konstruktiv feedback, tak
For det handler i virkeligheden om, hvad du gerne vil se af forbedringer hos vedkommende.
-Vi giver hele tiden feedback, og uanset hvilken rolle, vi er i, giver det mening med en model at gi’ den konstruktive feedback efter, så det netop bliver med omtanke, siger NLP-terapeut Jane Rosengren.
– Ofte kommer til at sige tingene lidt for direkte og lidt for hårdt, og midt i kampens hede glemmer vi måske det, der faktisk ville hjælpe personen – og os selv med.
Feedback med omtanke
For feedback er mere end gode råd. Det er en tilbagemelding og en mening, du har tænkt over, inden du melder den ud. I hvert ind til du har feedback-modellen på rygraden.
– Men de fleste har en million idéer til, hvordan vi kan hjælpe andre, og så en der det lidt med at blive en stor pose skumfiduser, vi nærmest kommer til at hoste op, siger Rosengren.
-Så vi skal bruge vores krudt på at finde frem til en enkelt forbedring, der – som dominobrikker – kan være dén ting, der får de andre ’med i faldet.’ Og derfor skal man tænke sig om, når man feedbacker. Tanken bag feedback, er jo, at vi gerne vil gøre personen endnu bedre til noget, hun eller han i forvejen er god til.
Findes der onde ånder og hvordan ser de ud. Få clairvoyantens svar
Sådan gi’r du feedback
Begynd med at rose. Helt generelt. Uanset hvem det er, der står for skud. ’Hvor er det godt, du gør sådan og sådan’ …’Du er virkelig god til at..’ osv.
Ros videre – men vær mere specifik og fremhæv tre ting, vedkommende er ekstra god til. Konkrete eksempler vokser på modtageren, for vi vil alle sammen gerne gi’ mere af det, andre kan li’ hos os.
Er det til kæresten, kan du sige: ’Jeg bliver så glad, når du tør fortælle mig om dine drømme’ eller ’jeg elsker, når du tager om mig på dén måde.’
Til kollegaen kunne det være tre specifikke ting om det oplæg, vedkommende måske lige har holdt: Stemmen, timingen, humoren
Det vigtige ord OG
Så er det ’tid til forbedring’. Overskriften er: Sig aldrig det MEN, der ligger lige på tungen hos de fleste af os, når vi har ønsker om forbedring. Dit ’men’ er nemlig et mentalt viskelæder, der lige så fint sletter alt det gode, du lige har rost vedkommende for.
Med et OG ser tingene helt anderledes ud.
Til kollegaen: ’OG du ville være endnu bedre, hvis du stod stille, når du holder dit oplæg…’
Til kæresten: ’OG det ville være fantastisk, hvis du lige ville hjælpe mig med maden, når du kommer hjem, se til ungerne … ’ osv. Osv.
Det positive punktum
Og selv om du muligvis brænder inde med masser af forslag til forbedring, så vælg det ene med omhu – og rund hele ’samtalen’ af med en positiv sætning, der sætter det gode punktum.
Det sidste kan være det svære.
-Vi kommer tit til at diske op med et hav af ting, vedkommende kan gøre bedre – måske især over for manden – og så bliver det uoverskueligt for modtageren, fortæller Jane Rosengren.
-Med modellen har vi en god og positiv dialog, og vores ene velvalgte forbedringsforslag vil ofte vise sig at smitte af på mange af de andre ting, vi faktisk kunne ønske os, blev bedre.
… og ellers kan man jo gemme dét til næste gang, der skal gives feedback. På den gode måde.